Dokumentation
Benjamin Media Analyse samarbejder tæt med salgsafdelingen for at skabe viden og måle resultater til fordel for vores kunder og samarbejdspartnere.
Annoncetest magasiner
Vi tester i vores to hoveduniverser:
• Bolig (Bo Bedre, Bolig Magasinet & Costume Living)
• Mode/skønhed (Costume, Woman, Liv, I Form)

Vi test på følgende parametre:
• Kendskab
• Opmærksomhed/læsning af annonce
• Liking
• Købsintention
• Branding/holdning til mærket

Stikprøve:
• 200 svar med læsere af magasinet
• 200 svar med IKKE-læsere

I afrapporteringen inkluderer vi digitale fakta (impressions, klik osv. fra Traffic) samt NTA , hvis der i samme periode har været kørt digital annoncering for kunden.

Annoncetest gennemføres i samarbejde med M3 Research.

 

 

Ud over annoncetest og læserpaneler tilbyder Benjamin Media analyse afdeling:
• Prætest af forskellige annonceformater – foregår i tæt samarbejde med kunde og bureau.
• Læser- & brugerundersøgelser – er baseret på eksterne kilder (som TNS Gallup eller Gemius) eller indsamles via vores egne brugerpaneler.
• Mindre produkttest blandt ­læserne – typisk til brug i advertorials eller andre kreative samarbejder.
Annoncetest idényt:
Vi tester:
• Alle ½-sider annoncer eller derover i idényts 7 landsdækkende udgaver

Vi test på følgende parametre:
• Læseværdi og opmærksomhed

Stikprøve:
• 300 svar med læsere af magasinet

De testede annoncører modtager en overordnet rapport, hvor det er muligt at sammenholde egne resultater med resultaterne fra andre annoncører.

Premium annoncetest idényt
For 10 udvalgte printannoncer i hver udgave tester vi også annoncens effekt på et mere nuanceret niveau:
• Inspiration
• Informationssøgning
• Branding
• Købsintention

Rapporten er tilpasset den enkelte annoncør og er kun tilgængelig for annoncøren.

Digital annoncetest:
Ved et enkelt tag på annoncørs hjemmeside kan vi følge de besøgende på siden og dermed belyse effekten af digital annoncering på idényt.dk og i nyhedsbreve.
Denne viden sammenholder vi med viden om de besøgendes læsning af magasinet, så vi kan se effekten af annoncering print, digital og både og.

Annoncetestene gennemføres i samarbejde med Epinion.

Villapanel:
idényt har sammen med YouGov etableret et villapanel med formål at afdække villaejeres holdninger og adfærd.
Hvert kvartal gennemføres en undersøgelse om forskellige aktuelle hus- og haveemner fx køkken og badeværelse, plæneklippere, tag og vinduer og døre. Annoncørerne kan få adgang til de emnespecifikke rapporter med resultater fra villapanelet.

Panelet blev oprettet i sommeren 2005, og har pt. godt 32.000 medlemmer

For mere information
Kontakt din Key Account Manager og få mere information om mulighederne for at tilknytte analyse til din kampagne.
8 råd om effekt
Her får du 8 gode råd om opmærksomhed og annonceeffekt, som er ­essensen af disse test.
Anerkend, at folk er forskellige …
Selv små tilpasninger af annoncematerialet til magasin og målgruppe kan give en klart øget effekt. Relevansen og identifikationen er afgørende for læsernes modtagelse af dit budskab.
Tal klart & ­tydeligt!
Læseren bruger kun få sekunder på hver annonce – så der er ikke tid eller lyst til at løse gåder! Vi ved fra eyetracking af vores egne forsider, at en overskrift skal afkodes på under 2 sekunder …
Bagerst er bedst!
Der er ingen sammenhæng mellem sidetal og læserens opmærksomhed. Den vigtigste særplacering, når det handler om synlighed, er bagsiden!
Et redaktionelt touch betaler sig!
En helsides advertorial opnår generelt bedre effekt på alle parametre sammenlignet med en almindelig helside.
Det gi’r effekt at ­skille sig ud!
Kreative løsninger, som indstik, påklæb, multisider osv., vurderes generelt – på alle parametre – højere end en almindelig helside.
Størrelsen ­betyder noget!
Flere læsere bemærker og læser et opslag sammenlignet med en helside. Synligheden for halve og kvarte sider er logisk nok lavere.
De kendte får lov til lidt mere …
Nogle annoncer er meget sofistikerede i udformningen – det ser godt ud – men det VIRKER kun, hvis brandet er velkendt, og stilen fra annoncen dermed let kan afkodes. Hvis dit brand er mindre kendt, vil en sofistikeret annonce ofte falde igennem, og du får lav effekt.
Venstre & højre er et begreb i politik!
Opmærksomhed på annoncers højresider adskiller sig ikke fra venstresider.