Få effekt af din annoncering og udnyt de kreative muligheder i vores unikke magasinuniverser

Benjamin Media er førende inden for bolig, hus og have, mode, skønhed, biler, videnskab, træning, sund livsstil, velvære, gadgets, it og foto. Annoncerer du i vores universer, uanset om det er digitale kampagner, printkampagner eller en kombination, vil du komme i kontakt med Danmarks bedste og mest købestærke forbrugere.

I 2016 vil vi fortsætte udviklingen af vores magasinuniverser. Vi sætter en stor ære i at være i hyppig kontakt med vores læsere, der hvor de er i medielandskabet på print eller digitalt. Derfor er det vores mål at inspirere læserne gennem unikt indhold uanset medie eller mediekanal. Relevant indhold tilpasset læsesituationen giver nemlig en meget bedre eksponering af annoncørers budskaber. Og vi vil gerne skabe de optimale betingelser for, at netop din kampagne får succes gennem de mange kontaktpunkter, vi har til attraktive målgrupper.

2016 byder selvfølgelig også på en række nye tiltag. Vi har brugt en del af 2015 på at øge trafikken på vores sites, forbedre indholdet og give brugeren mere inspirerende indhold. Vi har introduceret CtC sitet Anywear, som er et high-end secondhand-modesite, men hvor der også er en masse muligheder for BtC annoncører. Det er vigtigt for os konstant at udvikle vores magasiner, og i 2016 vil I kunne få helt nye oplevelser i universer som Costume, Boligmagasinet, Bo Bedre og Idényt.

Bloggere vil samtidig udgøre en markant del af vores måde at kommunikere med læserne på i 2016. Flere af vores digitale medier vil ud over det nuværende indhold få nogle faste, relevante bloggere tilknyttet. Det giver en masse nye kommercielle muligheder for dig som annoncør.

I det hele taget er vi her på Benjamin Media klar til at lege med, når det gælder kreative kampagner og nye content-baserede kampagner. Vi stiller altid gerne op med kreative idéer til, hvordan du med effektiv, relevant og berigende kommercielt indhold kan finde nye veje til at nå ind til din målgruppe.

Så glem endelig ikke at få magasiner med på din medieplan også i 2016. Og gerne i god kombination med vores mange digitale muligheder. Netop kombinationen af begge medieplatforme i samme univers, ved vi, giver en øget effekt.

Vi ser frem til et godt samarbejde i 2016.

Lars_G01

Lars Guldager
Salgsdirektør Benjamin Media

TSW

Tommy Sverre Willumsen
Salgsdirektør idényt

Benjamin Media Analyse
Samarbejder tæt med salgsafdelingen for at skabe viden og måle resultater til fordel for vores kunder og samarbejdspartnere.